Dronearkæologi

Dansk arkæologi har igennem de sidste par år gjort større brug af droner i feltarbejdet. Et fugleperspektiv i form af billede af de arkæologiske spor taget med drone, kan give et nyt syn på interesseområder og kan udgøre et fortrinligt værktøj til digitalisering og efterbearbejdning af den indsamlede feltdata. Dog er det ikke alle danske museer, som har inkorporeret brugen af droner i deres arbejde (Andressen & Mauritsen 2021).

Dronen udgør et meget alsidigt og fleksibelt stykke værktøj. I arkæologien stræber vi efter at få så meget viden om et sted, ved hjælp af så meget data som muligt. Denne data kan hentes i form af historiske kilder og gamle udgravningsdata, men vi producerer i høj grad også selv det materiale vi tager med videre til efterbearbejdningen. Hovedmålet med droneflyvningerne er at lave en kortlægning af et interesseobjekt. Ved hjælp af overlappende dronefotos kan man generere en 3D-model. Metoden hedder fotogrammetri. Med en fuld 3D-model, som den vi har lavet af den bevarede kælderbygning på Stubber Kloster, har vi hele den middelalderlige kælder ved hånden digitalt. Den kan vendes og drejes og føres ind i GIS til videre bearbejdning. På Stubber Kloster 3D-modellerede vi også bygningens interiør, og ud fra dette materiale kan der laves præcise plantegninger og opstalter (evt. billede). Den opmåling, som laves med drone går ikke kun hurtigere end en manuel opmåling. Den er også ofte mere præcis. F.eks. blev langdyssen Troldkirken opmålt med drone, og dyssen viste sig, at være 3,5 meter kortere end Jacob Kornerups opmåling fra 1866 (Olesen, Mauritsen & Broch 2019, s. 190).

Fotogrammetrien har et stort potentiale inden for bygningsarkæologi, selvom en todimentionel håndtegnet plan stadig er gængs inden for faget. 3D-opmålingens punktskyer, planer og opstalter giver en helt anden mulighed for at udforske data. At der samtidig er langt mindre usikkerhed i opmålingsoutput, og at processen er langt mindre tidskrævende, gør kun de mange potentialer i metoden åbenlyse.

Kortlægning med drone giver et realistisk og intuitivt læsbart datasæt, i form af en komplet ortomosaik af f.eks. et udgravningsfelt. Traditionelt anvendes der GPS-opmåling til indtegning af udgravningsplaner, men arbejdet med GPS’en er opslidende. Ved hjælp af få billeder taget med drone, og efterfølgende bearbejdning i en 3D-software, kan der laves et ortofoto, som ikke kun kan anvendes til at digitalisere et udgravningsfelt, men giver også en fuld fotografisk dokumentation af udgravningsfeltet. Ortofotoet supplerer den meget anonyme GIS-plan ved at det er mere intuitivt og ortofotoet giver en helt anden mulighed for at efterse udgravningsfeltet.

Udover ortofotoet kan der genereres en meget detaljeret digital højdemodel (DHM), som kan anvendes til visualisering af landskabet og evt. anomalier i jordoverfladen, lige som vi kender det fra LiDAR. Med dronemodellen stammer data dog fra det tidspunkt, hvor selve feltarbejdet er gennemført modsat LiDAR og luftfotos, som kan være flere år gamle.

I Luftfotoarkæologisk Center stræber vi efter at udbrede brugen af droner i dansk arkæologi. Vi tror på, at de mange fordele ved anvendelse af droner i arkæologisk feltarbejde opvejer de få ulemper. Foruden råd og vejledning om droneopmåling tilbyder vi i Luftfotoarkæologisk Center også at komme ud og gennemføre opmålinger både med drone og med vores øvrige fjernmålingsudstyr.