• De luftfotoarkæologiske metoder
    • Skråfotos og flyrekognoscering – jagten på tre typer spor
    • Lodfoto- og ortofotostudier
    • LiDAR og Danmarks Højdemodel
    • Dronearkæologi
    • Satellitarkæologi
    • Supplerende geofysiske undersøgelser
    • Opfølgende udgravning
  • Historien bag dansk luftfotoarkæologi
  • Medarbejdere

LiDAR og Danmarks højdemodel

Som uanseelige højdeforskelle kan spor efter fortidens anlægsarbejde indimellem ses. Gamle vej- og agersystemer, gravmonumenter eller befæstningsværker kan fra en computerskærm fortælle deres egne historier

I Luftfotoarkæologisk Center har vi sat os for at gennemgå hele den danske højdemodel fra 2015 for uregistrerede fortidsminder. Arbejdet tager udgangspunkt i den frit tilgængelige højdemodel for det danske område. Modellen er genereret med en LiDAR sensor, som fra en flyvemaskine sender millioner af punkter ned imod jorden. LiDAR står for Light Detection And Ranging og er laserimpulser, som reflekteres tilbage til sensoren, hvorfra man får et tredimensionelt koordinat for hvert reflekteret punkt. Produktet er en tredimensionel punktsky. Nogle af laserimpulserne når igennem vegetationen, og rammer selve jordoverfladen. De punkter som repræsenterer terrænet under skovdækket kan visualiseres i GIS, og på den måde kan man afsøge områder, som ikke er tilgængelige på de traditionelle luftfotos.

Muligheden for at se fortidsminder på sådan en digital højdemodel (DHM) afhænger selvfølgelig af opløsningen på modellen. Den første landsdækkende højdemodel fra 2007 har f.eks. ét LiDAR-punkt pr m². Den nyeste højdemodel fra 2015 har derimod 4 punkter pr m².

Ved Trend ses en række kulturhistoriske spor på højdemodellen. Her visualiseret som en local dominance-model, ses hulveje som samler sig ved vandløb, en fin række af rundhøje i forskellig forfatning, og ikke mindst en 4-5 langhøje i en gruppe. Indeholder data fra Danmarks Højdemodel (2015).

Mange fortidsminder er selvfølgelig registreret, men man behøver ikke at bruge lang tid med højdemodellen fra 2015 og de rigtige visualiseringer, før man finder nye udokumenterede spor. De mest almindelige fortidsminder som bliver fundet på højdemodellen, er agersystemer fra hhv. sen bronzealder og ældre jernalder, vejsystemer i form af hulveje og selvfølgelig gravhøje. Når man gennemgår højdemodellen, skal man dog hele tiden være opmærksom på mere sjældne fortidsminder, hvilket også gør det til en svær disciplin at tolke på højdemodellen. Dels har man ikke altid mulighed for, at efterse det man har fundet i felten, og man skal på en måde kigge efter alt, hvad der kunne være et fortidsminde imens, man filtrerer det moderne fra.

Ved Vesthimmerland ses spor efter færdsel i landskabet. Efter adskillige ture langs de samme færdselsårer har hulveje slidt sig ned i landskabet. De mange hulveje samler sig ved vadestederne, for derefter at sprede sig ud i forskellige radialretninger. Indeholder data fra Danmarks Højdemodel (2015).

Arbejdet med højdemodellen fra 2015 er meget vigtigt. Først og fremmest får vi en gang for alle gennemgået den store mængde data, som har ligget tilgængeligt siden 2015. Vi håber at kunne aktiverer højdemodellens store potentiale, når det kommer til registrering og kortlægning af fortidsmindernes udbredelse, som kan være svære, hvis ikke næsten umulige at dokumentere tilstrækkeligt i felten. Desuden bliver det også klart ved gennemgang af højdemodellen, at fortidsminder ikke er sikret imod skader blot fordi de er beliggende i skov- eller plantageområder. Traditionelt opfatter vi fortidsminder i skovområder som rimeligt sikre når det gælder byggeri eller andet arbejde, som kunne være til skade for fortidsmindet. Men vi må erkende, at selv her kan fortidsminderne komme ud for uoprettelig skade.

LiDAR kan også godt fange meget svage forskelle i jord-niveauet. Selv overpløjede gravhøje, voldsteder og agersystemer kan visualiseres, så mulighederne ligger også uden for områder med vegetation.

Vindblæs Hede local dominance-visualisering, hvor gravhøje omgives af et oldtidsagersystem. Indeholder data fra Danmarks Højdemodel (2015).
Vindblæs Hede med en farvet Local Dominance-visualisering, hvor gravhøje omgives af et oldtidsagersystem. Flere mikrotopologiske detaljer giver sig til kende ved at bruge forskellige visualiseringsmetoder. Indeholder data fra Danmarks Højdemodel (2015).

LiDAR er et essentielt værktøj til at kortlægge det vi har, og dermed også det vi kan miste i områder, hvor man ikke nødvendigvis ville lægge mærke til, om der manglede en enkelt gravhøj. Med LiDAR’en er det muligt at kortlægge de bevarede spor, og ikke mindst den store udbredelse en hulvej eller et agersystem faktisk kan have. Registreringen er vigtig for at fortidsminderne bliver sikret for fremtiden.

Det er et stort arbejde at gennemgå et helt land, men det gav allerede efter fire måneder næsten 2000 nye fortidsminder til vores database, som ikke var registreret i fundogfortidsminder.dk.

Luftfotoarkæologisk Center
Holstebro Museum
Museumsvej 2B
7500 Holstebro

Centerleder, ph.d. Bo Ejstrud
Tlf. +45 22 45 79 54
bo.ejstrud@kulmus.dk

  • Facebook
© Fortiden set fra himlen
Website af Superego

Søg