LiDAR og Danmarks højdemodel

I Luftfotoarkæologisk Center har vi sat os for at gennemgå hele den danske højdemodel fra 2015 for uregistrerede fortidsminder. Arbejdet tager udgangspunkt i den frit tilgængelige højdemodel for det danske område. Modellen er genereret med en LiDAR sensor, som fra en flyvemaskine sender millioner af punkter ned imod jorden. LiDAR står for Light Detection And Ranging og er laserimpulser, som reflekteres tilbage til sensoren, hvorfra man får et tredimensionelt koordinat for hvert reflekteret punkt. Produktet er en tredimensionel punktsky. Nogle af laserimpulserne når igennem vegetationen, og rammer selve jordoverfladen. De punkter som repræsenterer terrænet under skovdækket kan visualiseres i GIS, og på den måde kan man afsøge områder, som ikke er tilgængelige på de traditionelle luftfotos.

Muligheden for at se fortidsminder på sådan en digital højdemodel (DHM) afhænger selvfølgelig af opløsningen på modellen. Den første landsdækkende højdemodel fra 2007 har f.eks. ét LiDAR-punkt pr m². Den nyeste højdemodel fra 2015 har derimod 4 punkter pr m².

Mange fortidsminder er selvfølgelig registreret, men man behøver ikke at bruge lang tid med højdemodellen fra 2015 og de rigtige visualiseringer, før man finder nye udokumenterede spor. De mest almindelige fortidsminder som bliver fundet på højdemodellen, er agersystemer fra hhv. sen bronzealder og ældre jernalder, vejsystemer i form af hulveje og selvfølgelig gravhøje. Når man gennemgår højdemodellen, skal man dog hele tiden være opmærksom på mere sjældne fortidsminder, hvilket også gør det til en svær disciplin at tolke på højdemodellen. Dels har man ikke altid mulighed for, at efterse det man har fundet i felten, og man skal på en måde kigge efter alt, hvad der kunne være et fortidsminde imens, man filtrerer det moderne fra.

Arbejdet med højdemodellen fra 2015 er meget vigtigt. Først og fremmest får vi en gang for alle gennemgået den store mængde data, som har ligget tilgængeligt siden 2015. Vi håber at kunne aktiverer højdemodellens store potentiale, når det kommer til registrering og kortlægning af fortidsmindernes udbredelse, som kan være svære, hvis ikke næsten umulige at dokumentere tilstrækkeligt i felten. Desuden bliver det også klart ved gennemgang af højdemodellen, at fortidsminder ikke er sikret imod skader blot fordi de er beliggende i skov- eller plantageområder. Traditionelt opfatter vi fortidsminder i skovområder som rimeligt sikre når det gælder byggeri eller andet arbejde, som kunne være til skade for fortidsmindet. Men vi må erkende, at selv her kan fortidsminderne komme ud for uoprettelig skade.

LiDAR kan også godt fange meget svage forskelle i jord-niveauet. Selv overpløjede gravhøje, voldsteder og agersystemer kan visualiseres, så mulighederne ligger også uden for områder med vegetation.

LiDAR er et essentielt værktøj til at kortlægge det vi har, og dermed også det vi kan miste i områder, hvor man ikke nødvendigvis ville lægge mærke til, om der manglede en enkelt gravhøj. Med LiDAR’en er det muligt at kortlægge de bevarede spor, og ikke mindst den store udbredelse en hulvej eller et agersystem faktisk kan have. Registreringen er vigtig for at fortidsminderne bliver sikret for fremtiden.

Det er et stort arbejde at gennemgå et helt land, men det gav allerede efter fire måneder næsten 2000 nye fortidsminder til vores database, som ikke var registreret i fundogfortidsminder.dk.