Når man flyver lavt hen over landskabet, kan man i heldige tilfælde se masser af spor af vore forfædres aktiviteter i landskabet. Tre forskellige slags spor afslører de gamle aktiviteter.
Vegetationsspor
Meget enkelt fortalt skyldes de fleste vegetationsspor, vi ser fra luften, forskellige forhold i de jordlag, som findes under de dyrkede muldlag. Gennem naturlige eller kulturhistoriske processer, vil der eksempelvis komme muld og jord af en anden beskaffenhed med ned i huller eller grøfter, når de fyldes igen. Måske er de ellers hårde og kompakte jordlag blevet brudt af et gammelt vandløb eller af flittige folks anlægsarbejde. Kornet har så bedre vækstbetingelser her. Når der en sommer kommer en længere periode med tørt vejr, søger kornets rødder længere ned, for at finde vand. På stederne, hvor der er gravet ned tidligere, vil kornet stå grønnere end på resten af marken. På den måde kan man i heldige tilfælde se spor af hele hustomter, grave, voldgrave, voldsteder m.m. Den type afgrødespor kaldes for positive vegetationsspor.
Det modsatte kan også være tilfældet. Hvis der for eksempel ligger en gammel vej eller en ruin under marken, eller en grøft er blevet fyldt op med flyvesand, så vil kornet gro dårligere her, og være gult i forhold til det grønnere korn på resten af marken. Disse typer af spor kaldes negative vegetationsspor.
Når de positive og negative vegetationsspor dukker op, kan de være imponerende flotte. Hele grundplaner over forhistoriske anlæg kan stå knivskarpe i kornet, selv om de er tusinder af år gamle.
Det er som en sommerhilsen fra vore forfædre!
Jordfarvespor
Anlæg, der engang er opført ovenpå jorden, og som nu er helt udjævnede, kan i nogle tilfælde stadig ses som lyse eller mørke jordfarvespor i pløjemarker. Det skyldes især, at anlæggene er bygget af materiale, som adskiller sig væsentligt fra jorden i den omgivende mark. Jordfarvesporene er ofte tydeligst i forår og efterår, hvor markerne endnu er nypløjede eller endnu kun har et tyndt vegetationdække. De anlæg, vi især kan se spor af, er overpløjede gravhøje fra sten- og bronzealder, og volde der har omgivet markerne i begyndelsen af jernalderen.
Skyggespor eller reliefspor
Med skygge- eller reliefspor er dele af anlægget stadig bevaret. Enten ses endnu nedgravninger i jorden (f.eks. voldgrave) eller dele af anlægget hæver sig over jorden (f.eks. ruiner, voldsteder og gravhøje). Sporene fremtræder klarest, når solen står lavt, og anlæggenes ujævnheder kaster lange skygger. Selv små ujævnheder, som ikke kan ses fra jordoverfladen, kan fremtræde tydeligt på grund af skyggevirkningen og afsløre ukendte dele af anlæggene. Et tyndt snedække kan forøge virkningen.
For alle typer af spor gælder det, at det er meget forskelligt, hvad man kan se, hver gang man er oppe at flyve. Om der er noget at se, afhænger af mange forskellige faktorer: afgrøderne på marken, jordbundsforhold, vejrforhold, lysforhold m.m. Derfor at det vigtigt, at områderne overflyves gentagende gange, og under forskellige forhold.
Søg