Historien
De første danske favntag med luftfotoarkæologi
Danske favntag med luftfotoarkæologien begyndte forholdsvist sent. Selvom kolleger fra England allerede gik i gang med at bruge metoden systematisk efter 1. Verdenskrig, gik der adskillige år inden metoden vandt indpas i Danmark. I 1950’erne lod Nationalmuseets inspektør Hans Stiesdal sig inspirere af den kendte engelske luftfotoarkæolog OGS Crawford og forsøgte sig med metoden i det danske. Kort efter erhvervede Stiesdal sig et pilotcertifikat og fik i løbet af sin karriere fløjet adskillige ture. Stiesdal fotograferede hovedsageligt voldsteder, kendte fortidsminder kirker og byer. Blandt de mere kendte luftfotos som Stiesdal stod bag er bl.a. stormandsgården fra Hodde. Et foto, der senere resulterede i de store udgravninger på samme sted og har haft stor indflydelse på forståelsen af jernalderlandsbyer og –bebyggelse siden.
St Josephs danske fotos
I slutningen af 1960’erne inviterede prof. Ole Klindt-Jensen ved Aarhus Universitet prof. John Kenneth Sinclair St Joseph ved Cambridge Universitet til Danmark, for at foretage en række danske flyrekognosceringer mellem 1966-70. St Joseph er ophavsmand til en stor samling af luftfotos fra England, Irland, Frankrig, Danmark og Holland. Samlingen forvaltes af Cambridge Universitet (Cambridge University Collection of Aerial Photography, CUCAP). Resultatet fra de danske flyvesæsonner var mere end 2500 fotografier, der blandt andet kunne dokumentere 100 nye arkæologiske lokaliteter. Efter St Josephs danske besøg begyndte enkelte danske arkæologer at flyve, når forholdene var gode. Særligt i området omkring Esbjerg og Ribe.
De første danske arkæologiske studier af lodfotos
Andre aspekter af luftfotoarkæologi blev også afprøvet. Bl.a. udgav P. H. Sørensen i 1982 en artikel om sine undersøgelser af keltiske agre i Nordjylland ved brug af fotoserier fra hhv. 1954, 1968 og 1972. Senere udkom Sørensens katalog over de keltiske agersystemer i Nordjylland- og Viborg amt (Sørensen 1982, 77-79; Sørensen 1991). I 1983 kastede Lis Helles Olesen sig over et lignende studie af agersystemer i Vestjylland som sin magisterkonferens. Her anvendtes arkiverede luftfotooptagelserne fra 1954, 1965 og 1975 til at registrere 50 sikre og før ukendte agersystemer, samt en række af mere usikker karakter (Olesen 1983, 300). Sidenhen er det arbejde blevet publiceret i 2010 (Olesen 2010b).
Sommertørke i 1992 og 1993
De særligt tørre somre i 1992 og 1993 satte for alvor skub i sagerne. Arkæologer fra bl.a. Ribe, Varde, Ringkøbing og Holstebro Museer benyttede sig af tørken og fandt ved flyrekognoscering flere nye afgrødespor i særlig Vestjylland. Flere af de fund blev præsenteret i 2002 i Palle Eriksens og Lis Helles Olesens bog “Fortiden set fra himlen”. En bog, der fik stor betydning for det videre arbejde med luftfotoarkæologi i Danmark og sidenhen lagde navn til et storstilet forskningsprojekt.
Forskningsprojekt ”Fortiden set fra himlen – Luftfotoarkæologi i Danmark”
I 2009 igangsatte Holstebro Museum det hidtil største danske luftfotoarkæologiske projekt ”Fortiden set fra himlen – Luftfotoarkæologi i Danmark” med Lis Helles Olesen i spidsen. Forskningsprojektet blev udnævnt til at være et nationalt opdrag, der forpligtede projektgruppen til at videreudvikle kompetencer, men også videreformidle den viden, der tilegnes gennem projektet. Projektet blev forlænget i 2014 og fortsatte frem til 2018.
Resultaterne af projektet har været mange og betydningsfulde. Over 1000 nye lokaliteter er blevet fotograferet i den ca. tiårige periode. Desuden er flere tusinde overpløjede kulturhistoriske anlæg er blevet genopdaget, registreret og gjort tilgængelig for fagfæller. Arbejdet i projektet har medført nye fagnetværk og samarbejder mellem både national, europæisk og internationale samarbejdspartnere. Resultaterne er publiceret i et utal af artikler, bøger og ikke mindst i de to store bøger hhv. ”Luftfotoarkæologi i Danmark” og ”Luftfotoarkæologi i Danmark 2. Luftfotos, droner, laser og geofysik”.
Et af de væsentligste resultater af forskningsprojektet ”Fortiden set fra himlen – Luftfotoarkæologi i Danmark” har dog været, at luftfotoarkæologien blevet en langt mere integreret del af det danske arbejde med fortiden – både blandt fagarkæologer og amatørarkæologer. Lis Helles Olesen pionerarbejde er bl.a. hædret med den fornemme Westerbypris 2019 og titlen af årets arkæolog 2020 af Danske Amatørarkæologer.
Luftfotoarkæologisk Center – et nyt skud på stammen
Luftfotoarkæologisk Center bygger videre på Lis Helles Olesens hårde arbejde, og vil fortsætte med at drive det danske luftfotoarkæologiske arbejde til nye højder. Med hele Danmark som studieområde bliver luftfotoarkæologien vil vi fortsætte med at præsentere ny viden om dansk fortid som den kan ses fra himlen.
Det siger vores besøgende
Ole Hansen
En fin dag med godt vejr
“Vi havde en dejlig dag på Hjerl Hede. Vi kommer der næsten hvert år, nyder at gå rundt blandt de gamle gårde/huse. Vi fik fine brochurer ved indgangen, de var meget informative…”
Ole Hansen
En fin dag med godt vejr
“Vi havde en dejlig dag på Hjerl Hede. Vi kommer der næsten hvert år, nyder at gå rundt blandt de gamle gårde/huse. Vi fik fine brochurer ved indgangen, de var meget informative…”
Ole Hansen
En fin dag med godt vejr
“Vi havde en dejlig dag på Hjerl Hede. Vi kommer der næsten hvert år, nyder at gå rundt blandt de gamle gårde/huse. Vi fik fine brochurer ved indgangen, de var meget informative…”
Søg