Nationale Gennemgange
Danske Højdemodel fra 2015
Luftfotoarkæologisk Center er i fuld gang med at gennemgå den Danske Højdemodel fra 2015. Ti museale ansvarsområder er indtil videre færdiggjorte (Holstebro Museum, Museum Thy, Vendsyssel Historiske Museum, Museum Salling, Vesthimmerland, Nordjyllands Historiske Museum, Museum Salling, Viborg Museum, Museum Lolland-Falster og ArkVest). Omkring 6500 fortidsminder af forskellig dateringer er blevet registreret indtil nu, og mange af dem optræder ikke i den nationale fortidsmindedatabase Fund og Fortidsminder. Nogle af anlæggene er allerede registreret, men er i LACs registrering blevet inddraget, da den fulde udstrækning måske ikke har være kendt, eller fortidsmindet på anden vis er blevet vurderet relevant. De hyppigste anlæg er gravhøje, hulveje og agersystemer, men også mere sjældne anlæg som f.eks. voldsteder er fundet på højdemodellen.
Hulveje
Hulveje er en overset anlægstype. Mange er registreret i de danske skove, men deres dimensioner og forløb er oftest ikke dokumenteret tilstrækkeligt. Hertil er terrænmodellen uovertruffen, da man får et rigtig godt overblik, og kan følge de gamle vejforløb nogle gange over flere kilometer. Man spare derved tid og opslidende arbejde i felten. Vejforløbende er vigtige spor, da de vidner om transport over land. Man sejlede i fortiden, men meget færdsel forgik bestemt også over landjorden. Hulvejene er direkte vidnesbyrd om denne transport.
Agersystem
Agersystemer fra oldtid og middelalder/nyere tid er også et ret almindeligt anlæg i de danske skove og heder. Fra sen bronzealder til tidlig jernalder er der tale om oldtidsagre, som i terrænmodellen ses som et net af agervolde. Disse tidligere agersystemer kan også være synlige i de moderne pløjemarker. Her står de frem som et udvisket net, som blot kan anes. De overpløjede agersystemer er tit så store, at de kan bekræftes i en nærliggende skov, hvor markerne endnu står tydeligt frem.
Middelalderlige og nyere tids marksystemer kaldes højryggede agre. De findes overalt i landet, og er endnu mere almindelige end agersystemer fra oldtiden. De fremstår på terrænmodellen som aflange ager-forløb, agerrener, som parallelt med hinanden skære sig igennem landskabet.
Gravhøje
Der er ca. 22 000 frede gravhøje Danmark, men der er registreret spor efter ca. 85 000. Derfor er registrering af ukendte gravhøje et af fokuspunkterne for LAC. Ikke nok med at gravhøjene selvfølgelig er vigtige monumenter over fortidsmenneskets gravskik, så ligger de også ofte langs med hulvejene. Deres beliggenhed har derfor spillet en rolle som pejlemærker og kendetegn i landskabet. De fleste gravhøje er i dag ikke synlige i landskabet, men viden om deres placering er vigtig for arkæologien. Derfor registreres nye gravhøje i LACs database. De overpløjede gravhøje viser sig oftest som lyse pletter i terrænmodellen.
Voldsteder
Af de lidt mere sjældne anlægstyper kan nævnes voldstederne. Her er særligt de små jernalderborge et fokusområde for LAC. Voldstederne er tit placeret ud til en ådal på en moræneknold. På terrænmodellen kan der nogle gange anes et voldforløb, som afslører beliggenheden af voldstedet. Under gennemgangen af højdemodellen har LAC fundet nogle få anlæg, som muligvis skal tilskrives denne anlægstype.
Søg